Parring
Kaniner kan få unger året rundt, og gør det gerne hvis de har muligheden.
Modsat hvad mange tror, så har hunkaniner ikke en egentlig, regelmæssig cyklus - de er stort set altid klar til at blive drægtige, også når de ikke er i brunst.
Ligesom hunkatte har hunkaniner induceret ægløsning. Selvom hunkaniner dermed ikke kommer i en egentlig brunstperiode, følger de dog en periodisk rytme, hvor de er mere modtagelige for befrugtning.
Ægløsningen kommer ca. 10 timer efter en parring
Man kan se at hunnen er i brunst, når hendes kønsdel er hævet og mørkerød/lilla. Jo mørkere den er, jo mere i brunst er hun.
En parring tager få sekunder, men det er ikke altid de ved hvad de skal gøre, så i starten kan de finde på at parre hinanden på hovedet og i siden, fordi de er frustreret over situationen.
Hunkaninen bør være minimum 10 måneder gammel ved første parring, men gerne 1 -1½ år, men ikke mere end 2 år gammel ved første kuld. Det anbefales ikke, at de er mere end 4-5 år ved sidste kuld.
Det anbefales at man ikke får mere end 2 kuld pr. år. Det vil sige ca. 6 mdr. mellem hvert kuld, men 1 kuld pr. år er mest optimalt. Jo flere kuld de får jo kortere levetid får de.
Hannen bør også gerne være 1 år ved første parring, da de fleste først er færdig udviklet der. Man kan desuden først være helt sikker på, hvordan deres temperament er når de er 1 år gammel - dette er selvfølgelig meget individuelt, så man bør observere sine kaniner ordentlig før man begynder på at avle med dem.
Lad ikke kaninerne gå sammen i mere end 10-15 minutter ad gangen, og ikke uden opsyn, da de kan finde på at skade hinanden, og det vil overbelaste hunnen at de går sammen i længere tid.
Modsat hvad mange tror, så har hunkaniner ikke en egentlig, regelmæssig cyklus - de er stort set altid klar til at blive drægtige, også når de ikke er i brunst.
Ligesom hunkatte har hunkaniner induceret ægløsning. Selvom hunkaniner dermed ikke kommer i en egentlig brunstperiode, følger de dog en periodisk rytme, hvor de er mere modtagelige for befrugtning.
Ægløsningen kommer ca. 10 timer efter en parring
Man kan se at hunnen er i brunst, når hendes kønsdel er hævet og mørkerød/lilla. Jo mørkere den er, jo mere i brunst er hun.
En parring tager få sekunder, men det er ikke altid de ved hvad de skal gøre, så i starten kan de finde på at parre hinanden på hovedet og i siden, fordi de er frustreret over situationen.
Hunkaninen bør være minimum 10 måneder gammel ved første parring, men gerne 1 -1½ år, men ikke mere end 2 år gammel ved første kuld. Det anbefales ikke, at de er mere end 4-5 år ved sidste kuld.
Det anbefales at man ikke får mere end 2 kuld pr. år. Det vil sige ca. 6 mdr. mellem hvert kuld, men 1 kuld pr. år er mest optimalt. Jo flere kuld de får jo kortere levetid får de.
Hannen bør også gerne være 1 år ved første parring, da de fleste først er færdig udviklet der. Man kan desuden først være helt sikker på, hvordan deres temperament er når de er 1 år gammel - dette er selvfølgelig meget individuelt, så man bør observere sine kaniner ordentlig før man begynder på at avle med dem.
Lad ikke kaninerne gå sammen i mere end 10-15 minutter ad gangen, og ikke uden opsyn, da de kan finde på at skade hinanden, og det vil overbelaste hunnen at de går sammen i længere tid.
Drægtighed
Hunkaniner er drægtige i 28-35 dage, normalt føder de på 31. dagen.
Moderen tager som regel ikke ret meget på og skal ikke have ekstra foder under drægtigheden, men først når ungerne er født. Dette er på grund af at ungerne kan vokse sig for store til at kunne komme ud af vulva ved fødselen, og så fordi hun ikke har brug for ekstra foder endnu.
Når ungerne er født, skal hunnen die dem, og det er dét, som virkelig kræver energi og derfor skal hun have meget mere foder end normalt.
Nogle kaniner ændre lidt adfærd under drægtigheden, det kan blandt andet være: urolighed, tilbageholdenhed, nedsat ædelyst og aggressivitet.
I fangenskab er det en god idé at gøre hunnens bur helt rent en uge før forventet termin. Man bør give hende en masse halm og strøelse at rode rundt i og bygge rede med.
Nogle hunner bygger rede en hel uge før fødslen og andre gør det i allersidste øjeblik.
Man kan evt. give hunnen en fødekasse et par dage før termin, den skal være stor nok til hende og ungerne, men det er ikke nødvendigt da hunnen burde bygge en god og tæt rede som ungerne ikke kan komme ud af den første uge.
En dags tid eller umiddelbart lige før fødslen, plukker hun en masse hår af brystet og fore reden med. Dels for at holde ungerne varme, men også for at få brystvorterne fri så ungerne kan komme til at die.
Mængden de plukker af varierer meget, nogle plukker kun små totter af, hvorimod andre næsten bliver skaldet på maven og laver en kæmpe rede, hvor man hverken kan se eller høre ungerne.
Det er ikke særlig tit man kan se på en kanin om den er drægtig eller ej, men da min kanin lå som på billedet, kunne man se og mærke hendes unger der sparkede. Det er få dage før fødsel.
Man må gerne løfte på en drægtig kanin, men det bør selvfølgelig gøres med forsigtighed.
Moderen tager som regel ikke ret meget på og skal ikke have ekstra foder under drægtigheden, men først når ungerne er født. Dette er på grund af at ungerne kan vokse sig for store til at kunne komme ud af vulva ved fødselen, og så fordi hun ikke har brug for ekstra foder endnu.
Når ungerne er født, skal hunnen die dem, og det er dét, som virkelig kræver energi og derfor skal hun have meget mere foder end normalt.
Nogle kaniner ændre lidt adfærd under drægtigheden, det kan blandt andet være: urolighed, tilbageholdenhed, nedsat ædelyst og aggressivitet.
I fangenskab er det en god idé at gøre hunnens bur helt rent en uge før forventet termin. Man bør give hende en masse halm og strøelse at rode rundt i og bygge rede med.
Nogle hunner bygger rede en hel uge før fødslen og andre gør det i allersidste øjeblik.
Man kan evt. give hunnen en fødekasse et par dage før termin, den skal være stor nok til hende og ungerne, men det er ikke nødvendigt da hunnen burde bygge en god og tæt rede som ungerne ikke kan komme ud af den første uge.
En dags tid eller umiddelbart lige før fødslen, plukker hun en masse hår af brystet og fore reden med. Dels for at holde ungerne varme, men også for at få brystvorterne fri så ungerne kan komme til at die.
Mængden de plukker af varierer meget, nogle plukker kun små totter af, hvorimod andre næsten bliver skaldet på maven og laver en kæmpe rede, hvor man hverken kan se eller høre ungerne.
Det er ikke særlig tit man kan se på en kanin om den er drægtig eller ej, men da min kanin lå som på billedet, kunne man se og mærke hendes unger der sparkede. Det er få dage før fødsel.
Man må gerne løfte på en drægtig kanin, men det bør selvfølgelig gøres med forsigtighed.
Fødsel
En højdrægtig hunkanin graver meget i bunden. Hun kan også blive mere utålmodig og urolig end normalt, når hun er tæt på at nedkomme. Nedsat ædelyst er heller ikke unormalt op til en fødsel.
Det starter med redebygning, som kan tage op til en time hos kaninen. Hunnen bygger oftest rede imens hun føder.
Dernæst kommer opblokningen, hvor livmoderen åbner sig. Rytmiske sammentrækninger (veer) starter, så fostrene kommer ”på plads”. De skal ligge korrekt, altså så de fødes med hovedet først.
Efter opblokningen sker udrivning, hvor pres veerne starter. Denne fase starter så snart fosteret er på vej ud, og slutter først når det sidste foster er ude. Hunnen bider selvfølgelige selv navlestrengen over på hver eneste unge der kommer ud.
Til sidst kommer en evt. efterbyrd ud, som hunnen æder. Men moderkagerne bør komme ud med hver enkel unge, og så spiser hun den med det samme.
I moderkagerne findes de hormoner, der er med til at stimulere mælkedannelsen, så det er meget vigtigt at hun får spist dem.
Kaniner æder altså kød i denne situation, og det kan også ses på dens afføring, for det er ikke hverdagskost for kaninen. I det hele taget kan den ”nybagte” kaninmoders afføring være lidt unormal de første uger efter fødslen, for hun skal også holde ungerne rene bagi.
Når moderen er helt færdig med at føde slikker hun ungerne rene, og lader dem være, hvorefter hun kun dier dem 1-3 gange i døgnet.
Man skal ikke forstyrre kaninen når den er i gang med at føde uanset om den er ”tam” eller vild, da det så kan godt helt galt.
De fleste kaniner vil ikke føde foran mennesker, og de har slet ikke brug for vores hjælp. Det vil nærmere skade end at gavne at være til stede.
Det er meget forskelligt, hvor mange unger en kanin får. Det kommer blandt andet an på racen.
Hvis hunnen har besvær med fødslen skal man kontakte en dyrlæge, og man skal altid være klar til at vide, hvad der skal ske med ungerne, hvis moren pludselig dør eller må akut aflives.
Plukker sig når hun er ca. 16-17 dage henne er hun oftest falskdrægtig, men vent med at genparre til efter en måned, for at være sikker på, at hun ikke er drægtig.
Det starter med redebygning, som kan tage op til en time hos kaninen. Hunnen bygger oftest rede imens hun føder.
Dernæst kommer opblokningen, hvor livmoderen åbner sig. Rytmiske sammentrækninger (veer) starter, så fostrene kommer ”på plads”. De skal ligge korrekt, altså så de fødes med hovedet først.
Efter opblokningen sker udrivning, hvor pres veerne starter. Denne fase starter så snart fosteret er på vej ud, og slutter først når det sidste foster er ude. Hunnen bider selvfølgelige selv navlestrengen over på hver eneste unge der kommer ud.
Til sidst kommer en evt. efterbyrd ud, som hunnen æder. Men moderkagerne bør komme ud med hver enkel unge, og så spiser hun den med det samme.
I moderkagerne findes de hormoner, der er med til at stimulere mælkedannelsen, så det er meget vigtigt at hun får spist dem.
Kaniner æder altså kød i denne situation, og det kan også ses på dens afføring, for det er ikke hverdagskost for kaninen. I det hele taget kan den ”nybagte” kaninmoders afføring være lidt unormal de første uger efter fødslen, for hun skal også holde ungerne rene bagi.
Når moderen er helt færdig med at føde slikker hun ungerne rene, og lader dem være, hvorefter hun kun dier dem 1-3 gange i døgnet.
Man skal ikke forstyrre kaninen når den er i gang med at føde uanset om den er ”tam” eller vild, da det så kan godt helt galt.
De fleste kaniner vil ikke føde foran mennesker, og de har slet ikke brug for vores hjælp. Det vil nærmere skade end at gavne at være til stede.
Det er meget forskelligt, hvor mange unger en kanin får. Det kommer blandt andet an på racen.
Hvis hunnen har besvær med fødslen skal man kontakte en dyrlæge, og man skal altid være klar til at vide, hvad der skal ske med ungerne, hvis moren pludselig dør eller må akut aflives.
Plukker sig når hun er ca. 16-17 dage henne er hun oftest falskdrægtig, men vent med at genparre til efter en måned, for at være sikker på, at hun ikke er drægtig.
Unger
Det kræver enormt meget energi for kaninmor at producere mælk til ungerne.
Indtil ungerne er fravænnet bør de få en stor del grønt og kaninpiller hver dag - dog skal man passe på med at give fri adgang til kaninpiller.
Ungerne begynder at spise når de er ca. 3 uger gamle, og de må spise alt det som moren får at spise. Husk fri adgang til hø.
Moren giver mælk til ungerne 1-3 gange dagligt - oftest morgen og aften. Det er sjældent man får lov at kigge på.
Ungerne begynder at få pels og øjne når de er 9-17 dage gammel.
Hvis man er erfaren, kan man se køn på ungerne når de er få dage gammel, andre kan først når de er 6-8 uger gammel.
Ungerne bør tidligst tages fra moren når de er 8 uger gamle, og senest når de er 10 uger gamle, da nogle kaniner bliver tidligt kønsmodne. Man kan ikke se på kaninen, hvornår den er kønsmoden, så derfor bør de tages fra der.
Hannerne bør komme i hver sit bur, når de er ca. 10 uger gamle, da de allerede dér kan finde på at dominere hinanden eller parre hunnerne.
Nogle hunner kan godt gå sammen i lidt længere tid. 14-16 uger. Men så bør de også skilles ad, da de kan være lige så slemme som hannerne til at dominere og være efter hinanden.
Indtil ungerne er fravænnet bør de få en stor del grønt og kaninpiller hver dag - dog skal man passe på med at give fri adgang til kaninpiller.
Ungerne begynder at spise når de er ca. 3 uger gamle, og de må spise alt det som moren får at spise. Husk fri adgang til hø.
Moren giver mælk til ungerne 1-3 gange dagligt - oftest morgen og aften. Det er sjældent man får lov at kigge på.
Ungerne begynder at få pels og øjne når de er 9-17 dage gammel.
Hvis man er erfaren, kan man se køn på ungerne når de er få dage gammel, andre kan først når de er 6-8 uger gammel.
Ungerne bør tidligst tages fra moren når de er 8 uger gamle, og senest når de er 10 uger gamle, da nogle kaniner bliver tidligt kønsmodne. Man kan ikke se på kaninen, hvornår den er kønsmoden, så derfor bør de tages fra der.
Hannerne bør komme i hver sit bur, når de er ca. 10 uger gamle, da de allerede dér kan finde på at dominere hinanden eller parre hunnerne.
Nogle hunner kan godt gå sammen i lidt længere tid. 14-16 uger. Men så bør de også skilles ad, da de kan være lige så slemme som hannerne til at dominere og være efter hinanden.