De mest optimale foderpiller til kaniner indeholder et højt fiberindhold og ikke for meget protein, fedt og calcium.
Som jeg skriver længere nede, har kaninen et sart fordøjelsessystem og er lavet til at spise foder med højt fiberindhold. For meget protein kan blandt andet give forstoppelse, og for meget calcium kan give kalkforgiftning, samt blære- og nyresten.
Hos kaniner anbefaler man: Protein max 12-14 %. Fedt 1-3 %. Calcium max 1 %.
Kaniner har en lang fordøjelseskanal (billede længere nede), som langsomt nedbryder cellulose (tungt fordøjelig kulhydrat) i form af fiberholdigt, vegetabilsk foder. Store mængder finkornede, let fordøjelige, proteinholdige produkter som kaninpiller og korn, eller større mængder af let fordøjeligt sukkerstof (kulhydrat), kan overanstrenge kaninens tarmsystem. Kaninens fordøjelsessystem er afhængigt af optimal bevægelses funktion og en sund, fin balance af mikroorganismer. Optimal fodring og langsom tilpasning af evt. nyt foder er derfor vigtig.
Tænderne er fint tilpassede til at fortære en meget fiberholdig kost og specielt for tænderne er, at de har åbne rødder og vokser derfor hele kaninens liv. Kaniner har ingen hjørnetænder, men er udstyret med kraftige malende kindtænder. Kaninen tygger desuden med kæberne bevægende sig fra side til side (hvor gnavere fører kæberne frem og tilbage under tygningen).
Kaninen har i alt 28 tænder, hvoraf 6 af dem sidder foran. - To forneden og fire foroven.
Spiserøret forbinder svælget med mavesækken. Det er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Mavesækkens væg består af en slimhinde som har mange små mavekirtler. Udenom ligger slimhinden der en hel masse muskler, og udenom musklerne ligger bughinden, som omgiver alle organer i bughulen. Der ligger en del ringmuskler omkring åbningen, og disse fungerer som en lukkemuskel mellem maven og tyndtarmen.
I mavesækken finder man pepsin og saltsyre. Disse er meget vigtige i maven, da de nedbryder proteinstofferne til aminosyrer. Når mavevæggen ikke beskadiges af saltsyren, er det fordi at den er beskyttet af et slimlag, og nogle basisk neutrale væsker fra cardia og pylorus.
Mavesækken har en pH på omkring 1.
I tolvfingertarmen, som er den øverste del af tarmene, bliver der tilsat bugspyt. I bugspyttet er der enzymer der kan nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Den del er især meget vigtig for fordøjelsessystemet, da der her sker en stor nedbrydning.
Under slimhinden i tyndtarmen ligger der faktisk to slags muskellag. Det inderste lag er ringformet og det yderste lag er længdeformet, og udenom det hele ligger bughinden. Disse tarmtrævler giver indersiden af tyndtarmen blod og stor overflade. Denne store overflade er især godt, da der her bliver taget vand, næringsstoffer og salt fra det foder som kaninen spiser. Gennem processen i tyndtarmen bliver fodret tilsat galde, bugspyt og tarmsaft.
Leveren har flere funktioner:
- Oplagring af: Glykogen (sukker), vitaminer, mineraler og fedt.
- Udskillelse af: Affaldsstoffer til nyrerne der bliver til urin via blodet og afføringen bliver til via tarmene.
- Produktion af: Galde. (Leveren omdanner og opbevarer fedt som den bruger til at udvikle galdesaft, som den opbevarer i galdeblæren)
- Stofskifteprocesser
o Proteiner til glukose.
o Glukose til glykogen.
o Kulhydrater til fedt.
- Opretholder sukkerbalancen sammen med bugspytkirtlen.
- Bugspytkirtlen, som producerer hormoner, insulin og glukagon. Bugspyttet er svagt basisk og neutraliserer mavesyren.
Nyrens basale funktioner er:
Filtrere samt rense blodet for affaldsstoffer fra kroppens stofskifte, opretholde væskebalancen, holde balance i kroppens saltbalance og opretholde kroppens syre og base balance.
Kaniner kaldes også pseudodrøvtyggere.
For at kunne udnytte deres foder optimalt, er deres blindtarm udviklet til et stort mikrobiologisk gæringskammer, ligesom drøvtyggernes vom.
I blindtarmen omsætter bakterier og andre encellede organismer fibrene til brugbare næringsstoffer, aminosyrer, vitaminer og fedtsyrer.
Kaninen har 2 forskellige slags afføring. Den almindelige tørre afføring og en mere blød, klæbrig type med en sødlig, stærk lugt.
Én til to gange i døgnet efter en individuel døgnrytme ændrer kaninens tarmbevægelser sig, således at blindtarmen tømmer sig og kaninen afsætter den næringsrige, bløde blindtarms-afføring, som den umiddelbart spiser. I dette tidsrum holder kaninen normalt pause i det øvrige foderindtag.
At spise sin egen afføring (koprofagi) er en naturlig og livsnødvendig del af kaninens adfærd. Foderet går så at sige to gange gennem fordøjelsessystemet, anden gang beriget med næringsstoffer dannet og frigivet af mikroorganismer – herved får kaninen tilført de vitaminer, aminosyrer og fedtsyrer, den behøver. Får kaninen store mængder af proteinrigt foder nedsættes dens optagelse af blindtarms-afføring, hvorimod sparsom og fiberrig fodertildeling øger optagelsen.
I tyktarmen er der mange bakterier, da pH-værdien er basisk, hvilket gør at føden bliver filtreret fra vandet, så de væskefyldte affaldsstoffer kan tisses ud. Kaninen har ingen enzymer som kan spalte cellulosen, men det kan cellulosebakterierne, der danner B- og K-vitaminer.
B-vitaminer har nogle funktioner for stofskiftet og K-vitaminer gør det muligt for blodet at størkne.
Endetarmen består af en fastholdt slimhinde af løsere bindevæv der ligger i folder. Den kan ikke udvide sig, og den ligner et støvsugerrør med riller. Rillerne består af nogle stærke ringformede muskler, de virker som lukkemuskler. Føden ender ved rosetten (anus). Selve afføringen tager form af små sorte gødningskugler.
Som jeg skriver længere nede, har kaninen et sart fordøjelsessystem og er lavet til at spise foder med højt fiberindhold. For meget protein kan blandt andet give forstoppelse, og for meget calcium kan give kalkforgiftning, samt blære- og nyresten.
Hos kaniner anbefaler man: Protein max 12-14 %. Fedt 1-3 %. Calcium max 1 %.
Kaniner har en lang fordøjelseskanal (billede længere nede), som langsomt nedbryder cellulose (tungt fordøjelig kulhydrat) i form af fiberholdigt, vegetabilsk foder. Store mængder finkornede, let fordøjelige, proteinholdige produkter som kaninpiller og korn, eller større mængder af let fordøjeligt sukkerstof (kulhydrat), kan overanstrenge kaninens tarmsystem. Kaninens fordøjelsessystem er afhængigt af optimal bevægelses funktion og en sund, fin balance af mikroorganismer. Optimal fodring og langsom tilpasning af evt. nyt foder er derfor vigtig.
Tænderne er fint tilpassede til at fortære en meget fiberholdig kost og specielt for tænderne er, at de har åbne rødder og vokser derfor hele kaninens liv. Kaniner har ingen hjørnetænder, men er udstyret med kraftige malende kindtænder. Kaninen tygger desuden med kæberne bevægende sig fra side til side (hvor gnavere fører kæberne frem og tilbage under tygningen).
Kaninen har i alt 28 tænder, hvoraf 6 af dem sidder foran. - To forneden og fire foroven.
Spiserøret forbinder svælget med mavesækken. Det er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Mavesækkens væg består af en slimhinde som har mange små mavekirtler. Udenom ligger slimhinden der en hel masse muskler, og udenom musklerne ligger bughinden, som omgiver alle organer i bughulen. Der ligger en del ringmuskler omkring åbningen, og disse fungerer som en lukkemuskel mellem maven og tyndtarmen.
I mavesækken finder man pepsin og saltsyre. Disse er meget vigtige i maven, da de nedbryder proteinstofferne til aminosyrer. Når mavevæggen ikke beskadiges af saltsyren, er det fordi at den er beskyttet af et slimlag, og nogle basisk neutrale væsker fra cardia og pylorus.
Mavesækken har en pH på omkring 1.
I tolvfingertarmen, som er den øverste del af tarmene, bliver der tilsat bugspyt. I bugspyttet er der enzymer der kan nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Den del er især meget vigtig for fordøjelsessystemet, da der her sker en stor nedbrydning.
Under slimhinden i tyndtarmen ligger der faktisk to slags muskellag. Det inderste lag er ringformet og det yderste lag er længdeformet, og udenom det hele ligger bughinden. Disse tarmtrævler giver indersiden af tyndtarmen blod og stor overflade. Denne store overflade er især godt, da der her bliver taget vand, næringsstoffer og salt fra det foder som kaninen spiser. Gennem processen i tyndtarmen bliver fodret tilsat galde, bugspyt og tarmsaft.
Leveren har flere funktioner:
- Oplagring af: Glykogen (sukker), vitaminer, mineraler og fedt.
- Udskillelse af: Affaldsstoffer til nyrerne der bliver til urin via blodet og afføringen bliver til via tarmene.
- Produktion af: Galde. (Leveren omdanner og opbevarer fedt som den bruger til at udvikle galdesaft, som den opbevarer i galdeblæren)
- Stofskifteprocesser
o Proteiner til glukose.
o Glukose til glykogen.
o Kulhydrater til fedt.
- Opretholder sukkerbalancen sammen med bugspytkirtlen.
- Bugspytkirtlen, som producerer hormoner, insulin og glukagon. Bugspyttet er svagt basisk og neutraliserer mavesyren.
Nyrens basale funktioner er:
Filtrere samt rense blodet for affaldsstoffer fra kroppens stofskifte, opretholde væskebalancen, holde balance i kroppens saltbalance og opretholde kroppens syre og base balance.
Kaniner kaldes også pseudodrøvtyggere.
For at kunne udnytte deres foder optimalt, er deres blindtarm udviklet til et stort mikrobiologisk gæringskammer, ligesom drøvtyggernes vom.
I blindtarmen omsætter bakterier og andre encellede organismer fibrene til brugbare næringsstoffer, aminosyrer, vitaminer og fedtsyrer.
Kaninen har 2 forskellige slags afføring. Den almindelige tørre afføring og en mere blød, klæbrig type med en sødlig, stærk lugt.
Én til to gange i døgnet efter en individuel døgnrytme ændrer kaninens tarmbevægelser sig, således at blindtarmen tømmer sig og kaninen afsætter den næringsrige, bløde blindtarms-afføring, som den umiddelbart spiser. I dette tidsrum holder kaninen normalt pause i det øvrige foderindtag.
At spise sin egen afføring (koprofagi) er en naturlig og livsnødvendig del af kaninens adfærd. Foderet går så at sige to gange gennem fordøjelsessystemet, anden gang beriget med næringsstoffer dannet og frigivet af mikroorganismer – herved får kaninen tilført de vitaminer, aminosyrer og fedtsyrer, den behøver. Får kaninen store mængder af proteinrigt foder nedsættes dens optagelse af blindtarms-afføring, hvorimod sparsom og fiberrig fodertildeling øger optagelsen.
I tyktarmen er der mange bakterier, da pH-værdien er basisk, hvilket gør at føden bliver filtreret fra vandet, så de væskefyldte affaldsstoffer kan tisses ud. Kaninen har ingen enzymer som kan spalte cellulosen, men det kan cellulosebakterierne, der danner B- og K-vitaminer.
B-vitaminer har nogle funktioner for stofskiftet og K-vitaminer gør det muligt for blodet at størkne.
Endetarmen består af en fastholdt slimhinde af løsere bindevæv der ligger i folder. Den kan ikke udvide sig, og den ligner et støvsugerrør med riller. Rillerne består af nogle stærke ringformede muskler, de virker som lukkemuskler. Føden ender ved rosetten (anus). Selve afføringen tager form af små sorte gødningskugler.
Det er ikke tilladt at kopiere billeder eller tekst fra hjemmesiden.