Klinisk undersøgelse:
Adfærd: En rask og sund kanin er årvågen og følger med i sine omgivelser.
Den bevæger sig ubesværet og undersøger sine omgivelser. Ørerne bevæger sig
rundt for at opfange lyde, og snuden mimrer for at opfange dufte. Desuden spiser
den ofte.
Øjnene: Skal være klare, og der må ikke være udflåd.
Ørerne: er pæne og rene indeni.
Snuden: Skal være tør - ingen udflåd.
Kønsorganer: Området omkring kønsorganer og endetarm skal være ren.
Pelsen: er også ren, blank og jævn.
Tænderne: De sidder korrekt ved at fortænderne i overmunden lige går ud over fortænderne i undermunden. Kindtænderne kan kun checkes i narkose.
Normaltemperaturen er 39 gr.
Her står lidt om de mest almindelige sygdomme hos kaniner
På engelsk hedder det GI stasis (Gastro-intestinal stasis), som betyder, at tarmsystemet går i stå, og det gør det, men det er p.g.a. en fejlgæring i tarmsystemet p.g.a. skadelige bakterier, og det danner luft og slim og gør kaninen oppustet. Det er meget smertefuldt og skal behandles omgående for at det ikke skal ende fatalt for kaninen.
Coccidiose er en parasit, der er meget skadelig og meget smitsom. Det kan give både diarre (mest almindeligt), men også oppustethed og generel nedstemthed. Det skal også behandles ganske hurtigt for at begrænse smitte og for at forsøge at redde det angrebne dyr.
Det er dog ofte svært, da både tarme og lever ofte tager skade.
Unger og ungdyr er de mest udsatte, men coccidiose kan ramme alle.
Lige en lille sidebemærkning: høns kan også få coccidiose, men høns og kaniner smitter ikke hinanden, da det er forskellige
typer coccidier.
Kaniner kan også få indvoldsorm - det kan dog ret let behandles og er ikke farligt. Det skal gives som en pasta i munden (Panacur), og ikke piller, da kaniner ikke kan kaste op, hvis de får den galt i halsen.
Diabetes
Kaniner kan også blive diabetikere, og det vil vise sig ved forhøjet blodglucose og glucose i urinen, samt eventuelt vægttab og nedsat energiniveau.
Jeg kender en der har haft to af slagsen, og det kunne reguleres via kosten - ingen frugt eller andet med sukker i, og så masser af grønt og Oxbow (kraftfoder).
Struma kan de også få. Det er en forstørret skjoldbruskkirtel, som medfører forhøjet stofskifte.
Jeg har aldrig mødt en kanin med struma, men det må nødvendigvis give vægttab. Jeg ved ikke om det kan behandles.
Mangel sygdomme, er oftest hos drægtige eller diegivende hunner, som kan komme til at mangle calcium. Hos en drægtig hun kan det være med til at give fødselsproblemer, og løsningen er en injektion med calcium og oxytoxin, som er vefremkaldende, når hunnen er svækket.
Til gengæld får de almindeligvis hurtigt for meget calcium, og da kaniners omsætning og udskillelse af calcium er noget speciel - det hele skal gennem nyrerne - så kan det give nyresten. Derfor er det så vigtigt at holde kalksten ude af buret! Det kan desuden også give blæresten og kalkforgiftning.
De også komme i underskud med andre ting, som f.eks. D-vitamin, hvis de sidder mørkt og aldrig kommer ud, og det kan, sammen med manglende motion medføre osteoporose, men en kanin, som får et lødigt foder bestående af hø, grønt og et ordentligt kraftfoder, samt får motion, burde ikke komme til at mangle noget.
Pasteurellose, som er forårsaget af bakterien Pasteurella Multocida.
Oftest giver det hvidligt snot i snuden, nysen og en "raslende" vejrtrækning.
Af hensyn til at få fjernet symptomerne, er hurtig behandling meget vigtig, og behandlingen består i Baytril, som er et
bredspektret antibiotikum.
Ofte kan man få symptomerne væk, men helbredelse er vanskeligt. Udbrud vil ofte komme senere igen, og så skal der behandles igen.
Meget vigtigt er lys og luft og en god hygiejne - en pasteurellose-kanin kan sagtens have et langt, godt liv.
Pasteurellose er smitsomt, men jeg mener, at frygten er meget overdrevet. Jeg kender en, som har flere kaninpar, hvor den ene er kronisk pasteurellosepatient, og har gået med sin samlever i 5-6 år, og hvor samleveren ikke er blevet smittet, så der er ingen grund til panik.
Dog skal man være opmærksom på, at pasteurellose også kan sætte sig til lungebetændelse, bylder i lunger og andre steder, øjenbetændelse, mellemørebetændelse samt gå i mave-tarm-systemet, så der skal altid holdes godt øje med en pasteurellose-kanin.
Pododermatitis er sår under bagpoterne, på hælen.
Området bliver hudløst i første omgang, og det kan udvikle sig til sår og muligvis med efterfølgende infektion.
Årsagerne kan være flere - manglende motion, hårdt underlag, overvægt, uhygiejniske forhold m.m.
Nogle kaniner er mere udsat end andre- rex især, fordi de har kortere pels under poterne end andre kaniner, og hvide rex er de allermest udsatte. Andre kaniner kan dog også sagtens få det.
Behandling er en god hygiejne og et tørt, ikke for hårdt underlag samt god mulighed for motion.
Har en kanin først fået pododermatitis, så er det ret svært at få væk igen - men der kan behandles med salve eller antibiotisk pudder, og er der kommet deciderede sår, så er antibiotika også påkrævet.
Gigt - det ses især hos ældre kaniner, som bliver lidt stivbenede og måske kan have svært ved at holde sig selv rene.
Behandlingen for det er smertestillende og eventuelt, at man hjælper kaninen med at holde sig ren.
Osteoporose (knogleskørhed) kan opstå, hvis kaninen sidder mørkt og ikke kommer ud, og således kan komme i underskud af D-vitamin. Det kan også komme af et stillesiddende liv i et bur, hvor der ikke er mulighed for at bevæge sig.
Behandlingen giver sig selv - motion og dagslys, som alle kaniner burde have.
Blærebetændelse ses ved blod i urinen og smerter når dyret skal urinere. Det kan ikke konstateres uden at have taget en prøve fra kønsorganet, da der er samme symptomer ved livmoderbetændelse / livmoderkræft. Dette kan neutraliserede hunkaniner selvfølgelig ikke få, såfremt hele livmoder og æggestokke bliver fjernet.
Behandlingen af blærebetændelse er meget enkel; smertestillende og antibiotika i 7-10 dage.
Hos kaniner er det mest almindelige pelsmider.
Det viser sig oftest som hårtab i nakken og skællende hud, og bliver det ikke behandlet, så kan det brede sig.
Nogle gange ser man rifter, fordi kaninen klør sig, der hvor den er angrebet.
Behandlingen består af en omgang Stronghold eller Advantage (aldrig Frontline!), og så skulle miderne gerne forsvinde. Der kan dog godt gå et par måneder, inden kaninen har normal pels igen, da det jo tager noget tid for den at vokse ud igen.
Kaniner kan også få hårsækmider - det er mider i huden og ikke på huden.
Det giver også skællet hud og kløen, men det skal behandles med injektioner hos dyrlægen.
Ringorm er en svampeinfektion, som typisk giver bare områder på snuden, omkring øjnene og på ørerne.
Ringorm klør, så kaninen vil sikkert klø sig, og derudover smitter det som bare pokker - og det kan også smitte til mennesker og andre dyr.
Behandlingen er at bade kaninen (og eventuelt andre kaniner) i Ivamerol - noget klistret stads, som blandes op i lunkent vand.
Så skal kaninen gennemblødes ned til huden med det, og der efter tørres helt tør med en føntørrer.
Efter en uges tid skal der så duppes Ivamerol på de angrebne områder igen, og så skulle det være nok.
Der udover skal alt, som kaninen har været i kontakt med, desinficeres - bur, hus, legetøj, tæpper osv. - alt!
Lus og lopper er artsspecifikke - det vil sige, at de kun kan leve på de respektive dyr, som de "hører til".
Kaniner kan godt blive bidt af hunde-eller kattelopper (ligesom mennesker kan), men de kan ikke leve på dem, og det kan lus heller ikke.
Så finder man lus eller lopper er det højst sandsynligt fra andre dyr - og det er så dem, som skal behandles.
Tak for hjælpen til Anne fra Kaninasylet og bogen "Textbook Of Rabbit Medicine"
Det er ikke tilladt at kopiere billeder eller tekst fra hjemmesiden.
Coccidiose er en parasit, der er meget skadelig og meget smitsom. Det kan give både diarre (mest almindeligt), men også oppustethed og generel nedstemthed. Det skal også behandles ganske hurtigt for at begrænse smitte og for at forsøge at redde det angrebne dyr.
Det er dog ofte svært, da både tarme og lever ofte tager skade.
Unger og ungdyr er de mest udsatte, men coccidiose kan ramme alle.
Lige en lille sidebemærkning: høns kan også få coccidiose, men høns og kaniner smitter ikke hinanden, da det er forskellige
typer coccidier.
Kaniner kan også få indvoldsorm - det kan dog ret let behandles og er ikke farligt. Det skal gives som en pasta i munden (Panacur), og ikke piller, da kaniner ikke kan kaste op, hvis de får den galt i halsen.
Diabetes
Kaniner kan også blive diabetikere, og det vil vise sig ved forhøjet blodglucose og glucose i urinen, samt eventuelt vægttab og nedsat energiniveau.
Jeg kender en der har haft to af slagsen, og det kunne reguleres via kosten - ingen frugt eller andet med sukker i, og så masser af grønt og Oxbow (kraftfoder).
Struma kan de også få. Det er en forstørret skjoldbruskkirtel, som medfører forhøjet stofskifte.
Jeg har aldrig mødt en kanin med struma, men det må nødvendigvis give vægttab. Jeg ved ikke om det kan behandles.
Mangel sygdomme, er oftest hos drægtige eller diegivende hunner, som kan komme til at mangle calcium. Hos en drægtig hun kan det være med til at give fødselsproblemer, og løsningen er en injektion med calcium og oxytoxin, som er vefremkaldende, når hunnen er svækket.
Til gengæld får de almindeligvis hurtigt for meget calcium, og da kaniners omsætning og udskillelse af calcium er noget speciel - det hele skal gennem nyrerne - så kan det give nyresten. Derfor er det så vigtigt at holde kalksten ude af buret! Det kan desuden også give blæresten og kalkforgiftning.
De også komme i underskud med andre ting, som f.eks. D-vitamin, hvis de sidder mørkt og aldrig kommer ud, og det kan, sammen med manglende motion medføre osteoporose, men en kanin, som får et lødigt foder bestående af hø, grønt og et ordentligt kraftfoder, samt får motion, burde ikke komme til at mangle noget.
Pasteurellose, som er forårsaget af bakterien Pasteurella Multocida.
Oftest giver det hvidligt snot i snuden, nysen og en "raslende" vejrtrækning.
Af hensyn til at få fjernet symptomerne, er hurtig behandling meget vigtig, og behandlingen består i Baytril, som er et
bredspektret antibiotikum.
Ofte kan man få symptomerne væk, men helbredelse er vanskeligt. Udbrud vil ofte komme senere igen, og så skal der behandles igen.
Meget vigtigt er lys og luft og en god hygiejne - en pasteurellose-kanin kan sagtens have et langt, godt liv.
Pasteurellose er smitsomt, men jeg mener, at frygten er meget overdrevet. Jeg kender en, som har flere kaninpar, hvor den ene er kronisk pasteurellosepatient, og har gået med sin samlever i 5-6 år, og hvor samleveren ikke er blevet smittet, så der er ingen grund til panik.
Dog skal man være opmærksom på, at pasteurellose også kan sætte sig til lungebetændelse, bylder i lunger og andre steder, øjenbetændelse, mellemørebetændelse samt gå i mave-tarm-systemet, så der skal altid holdes godt øje med en pasteurellose-kanin.
Pododermatitis er sår under bagpoterne, på hælen.
Området bliver hudløst i første omgang, og det kan udvikle sig til sår og muligvis med efterfølgende infektion.
Årsagerne kan være flere - manglende motion, hårdt underlag, overvægt, uhygiejniske forhold m.m.
Nogle kaniner er mere udsat end andre- rex især, fordi de har kortere pels under poterne end andre kaniner, og hvide rex er de allermest udsatte. Andre kaniner kan dog også sagtens få det.
Behandling er en god hygiejne og et tørt, ikke for hårdt underlag samt god mulighed for motion.
Har en kanin først fået pododermatitis, så er det ret svært at få væk igen - men der kan behandles med salve eller antibiotisk pudder, og er der kommet deciderede sår, så er antibiotika også påkrævet.
Gigt - det ses især hos ældre kaniner, som bliver lidt stivbenede og måske kan have svært ved at holde sig selv rene.
Behandlingen for det er smertestillende og eventuelt, at man hjælper kaninen med at holde sig ren.
Osteoporose (knogleskørhed) kan opstå, hvis kaninen sidder mørkt og ikke kommer ud, og således kan komme i underskud af D-vitamin. Det kan også komme af et stillesiddende liv i et bur, hvor der ikke er mulighed for at bevæge sig.
Behandlingen giver sig selv - motion og dagslys, som alle kaniner burde have.
Blærebetændelse ses ved blod i urinen og smerter når dyret skal urinere. Det kan ikke konstateres uden at have taget en prøve fra kønsorganet, da der er samme symptomer ved livmoderbetændelse / livmoderkræft. Dette kan neutraliserede hunkaniner selvfølgelig ikke få, såfremt hele livmoder og æggestokke bliver fjernet.
Behandlingen af blærebetændelse er meget enkel; smertestillende og antibiotika i 7-10 dage.
Hos kaniner er det mest almindelige pelsmider.
Det viser sig oftest som hårtab i nakken og skællende hud, og bliver det ikke behandlet, så kan det brede sig.
Nogle gange ser man rifter, fordi kaninen klør sig, der hvor den er angrebet.
Behandlingen består af en omgang Stronghold eller Advantage (aldrig Frontline!), og så skulle miderne gerne forsvinde. Der kan dog godt gå et par måneder, inden kaninen har normal pels igen, da det jo tager noget tid for den at vokse ud igen.
Kaniner kan også få hårsækmider - det er mider i huden og ikke på huden.
Det giver også skællet hud og kløen, men det skal behandles med injektioner hos dyrlægen.
Ringorm er en svampeinfektion, som typisk giver bare områder på snuden, omkring øjnene og på ørerne.
Ringorm klør, så kaninen vil sikkert klø sig, og derudover smitter det som bare pokker - og det kan også smitte til mennesker og andre dyr.
Behandlingen er at bade kaninen (og eventuelt andre kaniner) i Ivamerol - noget klistret stads, som blandes op i lunkent vand.
Så skal kaninen gennemblødes ned til huden med det, og der efter tørres helt tør med en føntørrer.
Efter en uges tid skal der så duppes Ivamerol på de angrebne områder igen, og så skulle det være nok.
Der udover skal alt, som kaninen har været i kontakt med, desinficeres - bur, hus, legetøj, tæpper osv. - alt!
Lus og lopper er artsspecifikke - det vil sige, at de kun kan leve på de respektive dyr, som de "hører til".
Kaniner kan godt blive bidt af hunde-eller kattelopper (ligesom mennesker kan), men de kan ikke leve på dem, og det kan lus heller ikke.
Så finder man lus eller lopper er det højst sandsynligt fra andre dyr - og det er så dem, som skal behandles.
Tak for hjælpen til Anne fra Kaninasylet og bogen "Textbook Of Rabbit Medicine"
Det er ikke tilladt at kopiere billeder eller tekst fra hjemmesiden.